Udgivelser

JOSEFINE GULDAHL

På eventyr i Botswana

 

På eventyr i Botswana er Josefine Guldahl’s personlige beretning om en rejse til Botswana. Afrika er på alle måder forskellig fra Danmark, så Josefine får mange stærke oplevelser undervejs. Hun er på en fascinerende fotosafari, hvor hun oplever de mange vilde dyr helt tæt på. Hun oplever også Afrikas ubegribelige skønne natur, der kan virke helt overvældende.

 

Helt central står dog hendes oplevelser med en lokal profet, en synsk mand, der kan heale. Josefine oplever hans kræfter på egen krop, hvilket bliver en voldsom oplevelse. Han healer Josefine og befrier hende fra forskellige problemer. Hun tør dårligt tro på, at det kan være rigtigt, men det er det.

 

Josefines rejse er egentlig blot en familieferie, men det skal vise sig, at den bliver en rejse for livet.

 

De seje superalfer

 

Alfedalen ligger under et kæmpe egetræ, dybt nede ved skovbunden, med grønne efeu og smukke blomster i varme farver. Gule følfod, lilla martsvioler, blå, gule og hvide anemoner, vorterod, ko­driver og guldstjerner.

 

Alfedalen er et rigtig rart sted at være. Alle alferne hilser altid på hinanden og smiler og er glade. De hjælper hinanden og er der altid for hinanden. Der er altid liv og glæde i alfedalen.

 

Alle de små alfebørn går i skole. Det er en god skole, og alfebørnene er ved at lære en masse i skolen, og de lærer også, hvordan de skal opføre sig.

 

Alferne er rigtige alfer. Nogle tykke, nogle tynde, nogle har en topmave. Store blå eller brune mandeløjne lyser fra de kærligste små ansigter.

© Copyright. All Rights Reserved.